Kennel Haus DisCha - Schæferhunde

Stemningsbilleder 2023

 
 
 
 

Nyheder

02.01.2024
 
Så tager vi fat på et nyt år - og vi glæder os. Men inden vi løfter sløret for 2024, så skal I lige opdateres på nogle af de højdepunkter vi har haft i 2023.

- VIva blev i februar parret med ChaDe´s Gaston - desværre kom der ingen hvalpe.

- I april stillede Børge og Enzo i en IGP2 - desværre blev det ikke til nok point på sporet til en bestået prøve, så de må på den igen.

- Jeg har fra start været nysgerrig når det kommer til den nye væsensprøve. Derfor meldte jeg Milo til en sådan i juni måned. Milo bestod med flotte ord fra en dommer der var meget begejstret for hans væsen.

- Milo har fået flotte sundhedsresultater    AD: 0, HD: A og OCD: Ikke påvist.

- Da jeg var kørt fast i min træning med Viva, lavede jeg en aftale med Børge om, at han skulle prøve at træne med hende. Efter cirka halvanden måned, stillede de i en IGP1, og bestod med flotte 96 - 92 - 90 point.

- I oktober meldte vi Milo og Viva til skue i Randers, og de fik begge deres GOD.

- Milo har i november bestået sin BH.

- Årets sidste prøve og nok også årets højdepunkt fandt sted den 30. december, hvor vi stillede Viva til avlskåring i Silkeborg. Hun lavede et effektivt og rosværdigt gruppe C, og fik en særdeles god beskrivelse.
 
Nu skriver vi 2024 og Viva skulle gerne gå i løb her i januar/februar.
Vi har lavet aftale med en spændende hanhund i Tyskland - Anton von der lichten Tanne. Det er Antons første parring i Danmark.
Vi krydser alt hvad vi kan for at det lykkes denne gang, og håber så meget, at der kommer små hvalpe i huset her i foråret.
 

Velkommen til

Kennel Haus DisCha - en lille, men seriøs kennel baseret på opdræt af schæferhunde af brugshundelinier.
 
Vores mål er, at opdrætte sunde schæferhunde med det rette temperament og et udpræget godt væsen.
 

Barca - så savnet

 

Lidt om vores måde at gøre det på .....

Vi avler kun på tæver med A eller B hofter, ligesom vi ikke benytter avlshanner med
ringere HD status end B. 

Vores hvalpe fødes og bor inde ca. de første 4 uger af deres levetid.
Herefter flyttes de ud af fødekassen til mere plads. De er flere gange dagligt ude og udforske haven, diverse forhindringer som tunnel, gynge, anderledes underlag og ikke mindst, at få lov til at hilse på vores øvrige hunde.

Når de rejser fra Haus DisCha, er de vaccineret, har fået 2 gange ormekur og der medfølger sundhedsbog og selvfølgelig DKK Stambog.
Gitte og Børge Pedersen | Freltoftevej 7, 5792 Årslev  | Tlf.: 22 29 15 05 | hausdischa@gmail.com